Morgentræning
Morgentræning på Vinderup Realskole
I skoleåret 2019/20 tilbyder vi morgentræning til elever på 7. og 8. årgang, som gerne vil træne ekstra i forbindelse med den sportsgren, de dyrker, eller blot har lyst til at deltage i ekstra træning/bevægelse om morgenen. Det er helt frivilligt, om man har lyst til at deltage, og morgentræningen har ikke nogen forbindelse til den egentlige undervisning i klassen.
Vedlagt er kopi af dias, som blev gennemgået på informationsmødet om morgentræning.
Har I spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte skolens leder.
Hver elev melder sig til for et halvt år. Eleverne har to valgmuligheder:
- Træning tirsdag og fredag
- Kun tirsdag
Tirsdag morgen
Basistræning: Basistræningen vil bestå af puls -og styrketræning – spinning, svømning, boldspil, løb og lignende. Alt sammen med fokus på at komme i form og blive stærkere. I løbet af de første uger, vil vi lave en mini-test af elevernes fysiske form. Mini-testen gentages i afslutningen af forløbet for at synliggøre elevernes fysiske udvikling.
Fredag morgen
Når elever møder ind kl. 7.00, vil de blive krydset af. Herefter er der træning i fitnesscentret på egen hånd. Der vil være en voksen til stede. Eleverne vil få en gennemgang i brugen af de forskellige styrketræningsmaskiner og vil ligeledes få udleveret et styrketræningsprogram.

Har du spørgsmål?
Vi svarer gerne på alle dine spørgsmål om Vinderup Realskole. Oplys dit navn, telefonnummer og e-mail, så kontakter vi dig.
Vi glæder os til at høre fra dig.